System 7 - England
(Trance/Techno/Electronica)
System 7 spiller
jævnligt til større danse events over hele verden og er
tidligere kendt som bandet Gong fra 70ernes experimenterende
musikstil. Deres stil varierer mellem trance, techno og
progressive house med en unik stil der gør deres musik psycadelisk uden dog at være typisk psytrance. Helt sikkert noget der får
folk på dansegulvene.
Praful - Holland
(Nu-Jazz
/ Electronica / Down-tempo)
Der er sikkert
ikke mange danskere der har hørt om Hollandske Praful. Han
spiller et stort udvalg af instrumenter såsom fløjte og saxofon,
henover dybe og funky basslines. Et friskt pust af
behageligt downbeat og jazz med et dash af globale samba og
bossanova rytmer. Hans stil og instrumenter er inspireret fra
hele verden og byder på Europæiske, Indiske og Brasilianske
elementer.
Der er her tale om
et yderst produktiv og respekteret menneske som Odense kan være
stolt over at kunne præsentere. 7 mand i alt med
samme antal udgivelser, der helt sikkert vil forføre publikum
med deres drømmende musik og til tider få dem op og svinge.
Nicolai - Japan
(Progressive, Jazz, Experimental)
Japaneren med det
europæiske kunstnernavn Nicolai Maruhama har forelsket
sig i Odinstown, og vi er bestemt også forelskede i ham! Han
blander lystigt og humoristisk jazz med balkanrytmer,
elektronica, folkemusik og rock, der giver
opleveren en
fornemmelse af at blive hevet rundt ved næsen med 100 kilometer
i timen. Et funky og skørt lydbillede, til tider dystert og helt
sikkert lige fra hjertet.
Fra Japan til
Holland, via myspace, er der foregået et fantastisk samarbejde
med Dr. Goldklang, der helt sikkert vil give publikum en
kæmpe oplevelse der lader dem tilbage med åben mund og
polypper. Vi er beærede over at skabe et forum hvor de to
kan mødes live for første gang, og glæder os til at opleve
Nicolai både solo på MUSIKBIBLIOTEKET og sammen med Dr. Goldklang og hans
Medicine Show Amfiescenen.
Dr. Goldklang - Holland
(Electronica
/ Alternative / Ambient)
Dette
store legebarn forestiller sig at han er læge og dukker
op for at kurere Odense med sit Medicine Show! Han
finder det tydeligvis morsomt og nydelsesfuldt at lege
med software hjemme og hardware på scenen. Han har
samlet et band der består af 2 fantastiske sangerinder
med helende stemmer, en opfindsom trommeslager og en
saxofonist med kirurghænder. Selv er han overlæge og
producerer, organiserer og styrer elektronikken og
keyboardet. Vi glæder os voldsomt til at høre og føle
hans recept, og vi er ret sikre på at det bliver
kærligt, skørt, funky og psykadelisk. Som
gæsteoptrædende virus kommer Nicolai Maruhama hele vejen
fra Japan - og en eksplosiv kur mod alt ondt vil opstå!
Hess Is More - København
(Electro / Jazz)
Selvom
Hess Is More a. k. a. Mikkel Hess nok endnu er et ukendt navn
for de fleste, er det ikke nogen musikalsk grønskolling, vi her
har med at gøre.
Oveni en uddannelse fra det rytmiske
musikkonservatorium kan han blandt andet skrive komponist for
Det Kongelige Teater, Danmarks Radio og Filmskolen på cv'et. Som
trommeslager og producer har han desuden medvirket på en del
forskellige udgivelser for at fremføre sine ligefremme og naive melodier.
Det gør hans musik til et overflødighedshorn af spændende og
spøjse lyde.
Genremæssigt
bevæger han sig også vidt omkring. For selvom udgangspunktet
er
elektronisk, bærer lyden geografisk ofte mere præg af landskaber, som
formentlig aldrig har set skyggen af en laptop. Frem for den
kølige tone, man ofte finder i electronicaen, gennemsyres
klangene og melodierne nemlig af en varm og eksotisk stemning,
som vækker associationer til sydens sol og afslappede atmosfære.
Ave -Odense
(Indie/Emo/Alternative)
Gaffa anmeldelse
****** (6 Stjerner)
Ambitiøs, symfonisk og meget smuk popmusik fra Odense. 4 fyre
der har hørt temmelig meget Kashmir, Radiohead og måske også Tindersticks og
Sigur Rôs.
Den klassiske rockbesætning er suppleret med elektronik og
strygere, og der
er næsten ingen grænser for hvor mange idéer der er mast ned på
denne CD.
Det er stemningsfyldt og catchy fra første tone af, så man
lægger næsten ikke mærke til hvor meget der egentlig foregår af detaljer i
mikset. Ting der burde gøre det svært og eksperimenterende at høre på, men nu
bare er
ekstra guf til den tilbagevendende lytter.
Rumskib - Odense
(Indie
/ Shoegaze / Ambient )
Odenseanske
Rumskib har genoptaget shoegaze traditionen og på deres debutalbum er det Louises skrøbelige vokal, guitarens drømmende
og samtidige eksplosive lydbillede der gør at det lykkedes for
dem.
Disse kunstnere er
tydeligt inspireret af bands som My Bloody Valentine, Lush og Slowdive.
Dj Disse - København
(Electronica
/ Lounge / Dub )
”If sampling is a crime, I’m
guilty!” - DJ Disse
Pladeaktuelle DJ Disse fra
selskabet “Music for dreams” gæster vores Air-lounge som manden
der connecter det hele!
Fra 95 har han
været DJ og siden 2006 producer på fuldtid. Hans cv er
imponerende, bl.a. er han bandmedlem i Djuma Soundsystem -Les
Djins og har tracks med på Luftkastellet 4, Buddha bar, The
Grand Lounge og andre compilations.
Af samarbejdspartnere kan
nævnes Buda Banzai Republic, Kenneth Bager, Moby, Trentemoller,
Pharphar, Laid back og mange andre.
Hans musik er et
dejligt univers af elektronik, loops og samplings fra reggaebeats, balkanmelodier og arabiske rytmer, produceret af ham
selv i hans hjemmestudio.
DJ Bach -
Odense (Techno/House/Ambient)
Bach har været
musiker og DJ siden 1991, og har optrådt som DJ og live rundt omkring i Danmark, lige fra de små klubber til Skanderborg,
Midtfyns, Sydfyns Festival og Norberg festivalen i Sverige. Derudover
har han
arrangeret massere af fester og vi kender ham bl.a. fra Club Camel
og Club Legal.
Stilen er
hovedsagligt deephouse, ambient, electronica og techno.
Han favner det
hele, lige fra nørdet minimalistisk electronica, til dyb
pumpende techno. Vi glæder os til at se ham både på loungescenen
og til clubnight hvor han optræder live.
Brune Morfar
- Odense (Punk/Experimental/Other)
Disse gutter fra Odense er en oplevelse
værd. En nærmest udefinerbar og absurd musik der er lagt
henover over deres egne digte i beskidte og interessante
lydcollager, stilende mod et nyt og deformt udtryk. En ting
er sikkert, 2 koncerter med Brune Morfar vil aldrig være den
samme, derfor en klar liveoplevelse!
DaJim
(Techno/House/Country)
Den tyske DJ og producer nærer et langt
og intenst kærlighedsforhold til elektronisk musik. I midten
af halvfemserne, mens han stadig spillede i et punkband med
nogen skolekammerater, kunne han både bevidne døden over
hardtrance som vi kender den, lissom han kunne bevidne de
mange fantastiske øjeblikke der blev til af deep og minimal
techno. Denne oplevelse jagtede ham i årevis, indtil han
endelig begyndte at vende plader og producere sine egne
sange. Sidenhen har han spillet på massere af forskellige
venues i Tyskland, i radioen og udgiver jævnligt tracks på
netlabel. Han har også hostet et ugentligt show på
mth.electro et års tid, men droppede det for at for mere tid
til at producere. Vi glæder os til at danse med denne fyr!
Samuraj
Cities - Sverige
(Indie
/ Big Beat / Black Metal)
”Swedens hope for a new beginning”
Deres
lovende debutalbum Cheap Deluxe fik super anmeldelser i de
fleste større svenske aviser - Derefter gik de efter at indtage
verden! Det gjorde de så med nogle bombastiske shows i London,
Bruxelles, Paris, Amsterdam og Dublin.
Med deres ørehængende melodier,
dramatiske sange, elektroniske synth og folkinspirerede
elementer, fortolker de indiegenren på en helt ny
experimenterende måde. Vi håber de blæser os væk på post1!
Before you die
-Sverige (Alternative / Folk /blues)
Denne trio er inspireret af
alt fra punkrock til Piaf. De spiller øde ørken og banjodrevet
bluesmusik med en slingrende og til tider ond guitar, hånd i
hånd med en melankolsk og frustreret vokal. Det lyder som 16
Horsepower der ramler sammen med Jon Spencer Blues Explosion
i Tom Waits` baghave!
Termostat -
Danmark
(Hip Hop / Pop Punk / Electroacoustic)
Til tonerne af
jazz, balkan, hiphop, syg pop, gospel og rock fortæller digteren
og sangskriveren Brian Lindskov Larsen sælsomme historier om
livet i provinsen,
døden, kærligheden, de små og store
katastrofer og som altid, pirater. Sangene rækker musikalsk og tekstmæssigt ud mod verdens og
sjælens yderområder, men det mærkes at et intenst
had/kærlighedsforhold til Odense og Odenses indbyggere ligger og
vibrerer mellem linjerne. I minimale digtoplæsninger accentueret
af klaver såvel som i storladne musikalske udladninger bliver
byen beskrevet, som Svend Åge Madsen beskrev Århus og Dan Turéll
beskrev København. Det er intelligent, det er tragisk og
ofte meget meget morsomt...
Kroner Toner
(
Jazz /
Alternative / Experimental )
Et
ungt band fra Odense med Lise Kroner som talentfuld
vokalist, har i det sidste år udviklet sig i en særdeles
spændende retning. Der er ikke skruet op for højtalerne og
det får én til at lytte efter den intense og underdrivende
fremførelse.. og det virker… man lytter og er nærmest
henført i den specielle og originale tune. Det bliver
spændende at følge bandet, og den smukke, subtile sangstemme
i deres videre udvikling.
DJ
Lundgren
Har
gjort sig bemærket som en af de mest ihærdige og
succesfulde koncert- og festarrangører i Odenses
elektroniske musikmiljø, siden midten af 90'erne.
Hans
virke som DJ, har derigennem bragt ham rundt på alle
de vigtigste klubber i DK og en stor del af Europa.
Lundgrens egen musik har man kunne opleve til events
som "Odense i Brand" i Odense Havn, Hørbar på
Badstuen, Elektrodense på Syddansk Universitet,
Nordberg Festival i Sverige og Midnats Gudstjeneste
i Odense Domkirke.
Forvent eksperimenterende lydkollager koblet med
finurlige beats og stemningsfuld melodiøsitet.